Paris er normalt en by der er domineret af Venus’ temperament, og er således en kærlighedens by, hvor man nyder glæderne, goderne og hinanden til alle tider.

Det er den by, hvor Par om sommeren tager ned og forelsker sig og spiser is. Pludselig har ordet ”IS” dog fået en anden klang for Pariserne, efter den bogstaveligt talt uheldige fredag d.13, hvor Europas hjerte blev ramt. Ikke af Amors pile, men af fjendtlige ”giftpile”.

Byens temperament var med et slag, domineret af Mars’ krigeriske energi, da kærligheden blev forsøgt erobret og taget som gidsel. Pariserne stivnede, verden så på, og følelser blev lagt på is. Helt i tråd med Skorpionens energi, det faste vand. Hvor man græder når følelserne tør. Nu er optøningen imidlertid i gang, i det mere ildfulde Skyttetegn. Her tænkes ”store” tanker, om hvor verden er på vej hen, efter dette. Hvor Europa er på vej hen. Selv på dansk jord opleves det, i form af at flere danskere, især politikerne, mener vi skal afskaffe retsforbeholdet i bekæmpelsen af terrorismen.

Et retsforbehold vi har haft siden 1993, vel at mærke. Men i Skyttens energi, er alt til diskussion, indtil man har en ”vinder”, især i juridiske anliggender. Men afgørelsen herom og den eventuelle effektuering af dette, må vente på sig, til vi går ind i Stenbukken, hvor der gøres alvor af ambitioner. Hvor resultaterne søges. Men nok herom. Vi kan tale nok så meget om astrologi, men når begivenheder som disse indtræder, står vi tilbage stumme, og kan højst rationalisere os ud af det. Følelserne er for stærke. Derfor bliver ord fattige. Alligevel har jeg insisteret på at fatte pennen, her til ”Ordet er dit”. Det har jeg, fordi jeg uden tvivl, deler Parisernes håb om kærlighedens sejr. Jeg ved den vil vinde. Det er som om krig og kærlighed er evigt forbundne.

Akkurat som Venus og Mars er det. Hver eneste gang ”krigen” hærger, kærligheden værger. Vi bliver altid mindet om hvad der er noget værd for os, hvor meget livet er værd, og hvad vi har kær, når onde handlinger kommer os for nær. Det er nok sådan, at i krig og kærlighed, lever mennesker. Så længe vi har Universet, Jorden, Venus og Mars og alle de andre planeter. Slutteligt kunne vi ihukomme det gamle udsagn om, at man ikke skyde gråspurve med kanoner.

Her lader vi ”Spurven” Edith Piaf komme til orde, og får det sidste ord, i hendes hyldest til kærligheden; ”Vi tror vi finder freden, kun hos Gud, er kærligheden”