Vædder

Måneden begynder stille og roligt, men fra omkring d.6. april vil du være meget optaget af, hvordan du fremstår i andres øjne. Du vil være optaget af kærlighed og relationer, og dit kærlighedsliv er sjældent kedeligt. Du vil have en vældig charmerende udstråling, og vil få mange tilbud. Du vil have særdeles let ved at give og modtage kærlighed– især på datoerne mellem d.12 og 18. april. Så sørg for at tage til en masse fester og arrangementer i denne periode.

Sig blot ja, og du vil højst sandsynligt møde én, der kan give dig en masse modspil, og måske et nyt syn på en masse ting, herunder dig selv. Sidst på måneden vil du ikke have samme energi, og du vil føle, at det hele stikker lidt af. Det kan være du skal feste lidt mindre i denne periode, og acceptere energiskiftet, men samtidig fatte mod, og hænge i og vide, at det kun er midlertidigt.

Tyr

Der er desværre ikke meget på tapetet til at begynde med. Det kan måske skyldes, at du egentlig ikke har så meget lyst. Men allerede et par dage inde i måneden skifter du dog mening, og er mere gearet til kærligheden, og har en tro på, at det kan lade sig gøre.

Midt i måneden vil du blive belønnet for denne indstilling, ca. omkring d.12. april – her vil du kunne betro dig, og vise sider af dig selv, som du ellers er meget privat omkring. Om det er en veninde eller en fyr du viser denne tillid, er svært at sige, men du lader en helt speciel person komme helt tæt på. Et par dage senere, d.18. april, vil det dog være nødvendigt at trække grænsen, og gå lidt i tænkeboks med dig selv. Med andre ord blive lidt indadvendt, og finde ud af hvad du vil bruge tid på. I hvert fald kan du ikke det hele, og må derfor sortere lidt i de mange tilbud

Tvilling

Du har brug for tid og ro i denne måned, og er mest til samtaler på tomandshånd, hvor man rigtig kan få snakket om alt det, man går og tænker på. Du har behov for at komme i dybden med dine tanker, måske sammen med en god veninde. Men der er noget, der forstyrrer disse planer, noget der tager din opmærksomhed.

Til at begynde med, vil jeg tro, det irriterer dig, mere end det ligefrem interesserer dig. Dog vil jeg alligevel råde dig til at se godt efter, om du måske kunne gå glip af noget, der måske burde interessere dig. Det kunne faktisk meget vel være, at der var flirt i luften, og at det var kærligheden, der bankede på din dør. Det ser især lovende ud fra omkring d.14 april, hvor du vil kunne møde én i nære cirkler, dog ikke på tomandshånd, men til lidt større sammenkomster. Det kan være det er en ny flirt, eller en gammel flamme, det tør jeg ikke sige, men fra d.17. april blusser flammen helt op, og NU interesserer det dig.

Krebs

Du er til at begynde med, mest optaget af dine ambitioner, og det er virkelig, så det vil noget i denne måned. Du overkommer nemt de daglige rutiner og er villig til at gå efter, hvad du stræber efter lige nu, om det så er den hårde vej du skal gå. Du vil tilmed ikke behøve gå den helt alene, da du enten vil møde én helt speciel person, der vil gå vejen sammen med dig, eller også har du allerede mødt denne specielle person.

 

Det vil være én som bakker dig op, og giver dig plads, både i det daglige, men også til, dine for tiden, kæmpe store armbevægelser og højtsvævende planer. Det vil være én som kan følge dig i dine tanker, og du vil føle, I er som skabt for hinanden – Hvis du tør nyde alt dette, og dine ambitioner ikke spærrer vejen for meget. Sørg nu for at nyde dette, så længe det varer, dine ambitioner løber ingen steder, de vil måske tværtimod få et realitetstjek og blive løftet, i mødet med kærligheden, og den støtte du vil modtage.

Løve

Du er ikke til at styre på ti tønder land. Der er fart over felt og massere af gang i dig, og du vil have sjov, ballade og én på opleveren, og det skal være nu! I øvrigt helt i tråd med dit legesyge og eventyrlystne tegn. Du finder heldigvis en ”legekammerat” allerede fra omkring d. 5.april. I kan nærmest lege jer frem til tingene, og flirten vil blive intens, og det kan ikke udelukkes, at I også havner på lagenerne. Her vil I kunne pirre hinandens nysgerrighed, og det bliver alt andet end kedeligt.

 

Midt på måneden skifter jeres samvær dog karakter, og I kan støde på bump på vejen, hvor de vaner I går og har hver især, pludselig generer den anden vildt og voldsomt. Men det må ikke blokere udsynet for, hvad I har tilfælles, for det er en hel del. Jeg tør ikke sige, om det er en gammel flamme vi her taler om, eller om det er din kæreste allerede, eller om det er noget nyt, der er under opsejling – men uanset hvad, ser jeg noget at bygge på. I må træffe et valg om, hvad I vil.

Jomfru

Du vil have et stort behov for at lære noget nyt, eller for at få et nyt syn på tingene. Du trænger til at opleve noget, men du må nok indstille dig på, at det bliver bag hjemmets fire vægge, dette kommer til at foregå, i hvert fald til at begynde med. Måske kan en rigtig god bog være en hjælp? Men fat mod, allerede fra d.14. april vil du lettere kunne komme til at fortælle andre hvad du drømmer om, og hvad dine behov er – Her vil en kæreste, eller en potentiel mulighed for en kæreste, nemlig kunne forstå dig virkelig godt, ned i mindste detalje.

Det vil alt sammen kunne mærkes, så du ligefrem føler dig forelsket, og lidt røde kinder kan heller ikke udelukkes. Husk – at man også godt kan blive forelsket i sin kæreste, men det kan også være en helt ny affære, der er ved at tage fart. Du vil kunne mærke det i hver eneste celle i din krop, og han vil have det helt på samme måde, og I vil kunne komme helt ind under huden på hinanden fra omkring d.17.april, hvis I tør!

Vægt

Der er spot på kærligheden, og du vil være på udkig efter det fra omkring d. 6.april, enten efter at finde en kæreste eller også vil du få øje på den kærlighed, du allerede har. Fra 12. april tages det til helt nye højder, hvad enten det er gammelt eller nyt, og der er ingen grænser for hvor godt I taler sammen. og I kan virkelig forstå hinanden, lige såvel som, at der ikke er grænser for initiativerne I kan tage sammen.

Dette varer helt til omkring 18.april, hvor forskelligheden dog også vil begynde at indfinde sig. I vil måske få øje på, at den bagage man har med sig i livet, ikke altid gør det lige let at forstå ens kæreste. I må lære at acceptere, at alle menneskers baggrunde er forskellige, og dermed har alle deres rejse at foretage, og den kan ingen andre dømme om. Det er måske især vanskeligt i kærligheden, da man jo ofte søger at være enige om det meste. I må acceptere forskelligheden, eller sætte hinanden fri. Det er op til jer.

Skorpion

Du har nok en tendens til at føle dig lidt misforstået og irritabel i månedens begyndelse, da selvværdet og troen på at blive elsket, kan drukne i lidt for store armbevægelser; ”Så se mig dog, og hør mig dog”, synes din parole at være. Det er egentlig synd, for du har behov for at nyde livets glæder og de gode ting, sammen med folk du holder af. Måske en helt speciel person tilmed.

Fra d. 12-18. april, vil der være god mulighed for dette, hvor du enten kan møde en helt speciel person, eller også vil kærligheden blomstre, og der kan arbejdes på selvfølelsen, hvis du tager imod den kærlighed og opmærksomhed, du vil blive vist i disse dage. Desværre kan månedens afslutning minde lidt om månedens begyndelse. Men du vil denne gang være mere ovenpå, og være i stand til at lade andre skinne lidt, i tillid til, at du nok skal få dit spot, og at du er elsket og god nok.

Skytte

Du har gang i planlægning af den helt storstilede slags i denne måned. Du planlægger ned i detaljen, og du vil have orden i sagerne. Dette kan komme i konflikt med din ellers mere spontane natur, og dine omgivelser vil måske afkræve dig, at være deres gode gamle veninde, som har fart på og ikke tager tingene så tungt. Det generer dig en smule, da du egentlig rigtig gerne vil tages alvorligt. Tag den med ro – Det skal du nok få lov til at blive. Fra omkring d.14. april, vil du tilmed møde én, som kan give inspiration til planerne, og som vil give dig perspektiv på alt det daglige, således at de nye muligheder som du drømmer om, let vil kunne opstå. Måske bliver du tilmed forelsket i personen. Husk, at det kan man også godt blive i den person, man allerede har fundet sammen med

Stenbuk

Du vil nok være en kende privat i månedens begyndelse. Men folk der kender dig godt, måske folk der har kendt dig hele livet, vil have besked om, hvad det drejer sig om, og det giver du dem lov til. Du går ind en fase, hvor du vil lære lidt mere om dig selv.

Du kommer til at kende dig selv en del bedre, og det bliver en tid hvor du finder ud af, hvor du kommer fra, og hvor du gerne vil hen. Især finder du ud af hvem: hvem du vil tiltrække og hvem du helst ikke vil tiltrække, og det gælder selvfølgelig også i kærligheden. Du må mærke grundigt efter, og måske skal der også luges ud i venskaber. Hvem støtter dig i denne proces, hvem vil have dig til at være som du altid har været? Hvem kan rumme hele dig? Du står nemlig med alletiders mulighed for at finde ud af, hvem du gerne vil dele livet med, hvem du vil elske. Du går en stærk tid i møde.

 

Vandmand

Du har mange ideer, og kommunikerer livligt for tiden, og du søger på denne måde at udvide dit netværk. Måske er der tilmed glimrende muligheder indenfor kærligheden, hvor du kan være så heldig, at du i det netværk du befinder dig i og trives i, kan møde den helt rigtige.

Du bevæger dig nemlig meget i en verden for tiden, hvor du er på hjemmebane, hvor du har det sjovt med folk der tænker og taler ligesom dig. Du vil derfor let kunne finde én, hvor kemien passer helt perfekt. Det er dog et men, træerne vokser desværre ikke ind i himlen, det kan nemlig være svært helt at mærke alt, hvad der foregår blandt mange mennesker. Hvem skal du lægge allermest mærke til? Hvem lægger særligt mærke til dig? Det må du give dig selv tid til at finde ud af. Eventuelt må du tage en snak med personen, du tror det handler om, på tomandshånd. Har du allerede en kæreste, må I sørge for også at pleje hinanden og ikke kun jeres store netværk.

Fisk

Du er blevet stærkt interesseret i én, eller også har en anden fundet stærk interesse i dig. Måneden begynder i hvert fald intenst. Det er dog ikke helt sikkert du kan finde ud af, hvad der er op og ned, og hvad der egentlig er på spil.

Alt dette vil dog blive noget tydeligere for dig, ca. midt på måneden, hvor tingene vil træde i karakter. Her går snakken lystigt om alt det gode her i livet, og hvor meget man nyder hinandens selskab, og I vil finde hinanden mere og mere tiltrækkende – Hvad end det er gammel kærlighed der aldrig ruster, eller om det er den nye stormende forelskelse, der finder sted. Der er udelukkende positive vibrationer i luften, fordi kemien bare passer. Det kunne meget nemt blive til samtaler til langt ud på natten over en god flaske vin med en du holder meget af, eller kommer til at holde meget af.