Siden Dansktop Prisen 2016 er talentfinalisten Benjamin Lundberg kommet i gang med at indspille nye sange skrevet af Lecia og produceret af Søren Bundgaard. Og så skal han fortælle om sin lidenskab, astrologien, i 12 nye udsendelser på dk4

Tirsdag, 27. september 2016 – 8:05 – af Johan Isbrand
Når Benjamin Lundberg sidste år i dk4-konkurrencen ”Dansktop Talent” fik et wildcard af dommerpanelet og dermed en plads i finalen, der foregik som en del af Dansktop Prisen 2016 i Boxen i januar, skyldtes det i høj grad produceren Søren Bundgaard. Han var som bekendt med i dommerpanelet og havde et stærkt ønske om at arbejde sammen med den i dag 31-årige sanger med den flotte musicalstemme.