Dit Stjernetegn

Festligt indslag

Soltegns-aften. Det du kender som Stjernetegn i ugebladende, kalder vi astrologer for Soltegn, da det var dér solen stod, da du blev født. Denne aften tager vi astrologien helt fra begyndelsen, for ”dummies” om man vil, hvor astrologien kan folde sig ud, for Jer der er nysgerrig på den, men egentlig mest bare har læst hvad der står i ugebladene, om de enkelte stjernetegn fra uge til uge, men måske aldrig sat Jer ind i, hvad stjernetegnet står for helt basalt. Det bliver en aften med tegn både i Sol og Måne, men også en aften meget i humorens, selvironiens og sarkasmens tegn. Den grove karikerede humor, hvor vi taler om alle stjernetegnenes værste sider, for at vende astrologien på hovedet, da der ofte i ugeblade og lignende(jeg skriver dem selv), kun står om alle dine fortræffeligheder, og hvor tit du vinder i lotto, hvad du sikkert ikke gør. Det gør du nok heller ikke denne aften, men du kommer til at kende dit eget motto, på godt og ondt. Her vil I kunne grine af hinanden, men også med hinanden, og finde ud af, hvor heldige I er, at I kender lige præcis de mennesker, I kender – Enhver er nemlig fantastisk som han eller hun er, men man må gerne drille dem man holder af. Foredraget tager ca. 1 time og fungerer godt som afbræk ved festlige lejligheder.

Pris: 1.500 Kr

 

Kvinder er fra Venus og Mænd er fra Mars

Astrologisk aften

Ovenstående kliché vil blive taget under kærlig behandling. Det vil være en aften der især vil henvende til kvinder, og mænd i kontakt med deres feminine sider, men det er jo også så moderne. Bemærk, at foredraget også kun er for kvinder i kontakt med deres feminine sider. Ganske vist er kønsroller noget gammeldags noget, men er der noget om den gamle kliché? Er der grundlæggende forskelle på mænd og kvinder? Kan disse belyses astrologisk? Alle søger vi jo efter kærligheden. I bedste stand-up-stil, måske lidt halvhjertet, vil jeg give den som bartenderen, der kan fortælle hvilken cocktail med specifikke ingredienser, den enkelte person er, og hvilke ingredienser der i det hele taget er gode sammen. Har en Tyr virkelig jord i hovedet, og har en Vædder ild i røven? OG kan en Stenbuk overhovedet være kærestet med en Vandmand? Vi vil også kigge på deltagernes horoskoper og drage sammenligninger. Det bliver en aften i kærlighedens og humorens tegn.

Pris: 3.000 Kr

 

Teambuilding på Ascendanten

Firmaastrologi

Hold en firmafest, og inviter mig, til at guide Jer igennem en anderledes introduktion til astrologien. Hvad er astrologi? Hvad er et horoskop? Hvad er et stjernetegn? Hvem er jeg? Hvem er min chef? Hvem er min kollega? Hvad er min mission her i livet? Hvordan bliver min karriere? Spørgsmålene er mange, svarene er måske endnu flere. Men intet spørgsmål er for stort, og intet spørgsmål er for lille. Her vil vi lave en mini- astrologiskole, og derefter kigge på såkaldte spørgsmålshoroskoper, afhængig af hvor mange I er, og ellers kan vi også vælger vi dem ud, der har lyst til at tale om hvem de er, mere personligt, foran kollegerne. Få en interessant dag, hvor I både vil kunne grine over det I genkender hos Jeres kolleger, udlagt med astrologiens briller, men oplev også nye, og for Jer, hidtil ukendte sider af hinanden. Det bliver sjovt, udfordrende, finurligt og lidt farligt – En kollegial og krævende dag.

Pris: 6.000 Kr