“På date med Stjernerne”

– Hent månen ned med Benjamin Lundberg
Mandag den 7. august kl. 19.00-22.00
Pris 300,- kr.

Denne aften tages astrologien helt fra begyndelsen, den er for de absolut grønne nybegyndere. Her kan man blive inspireret og hente månen ned, da der er fuldmåne i Vandmandens tegn. Hvem har ikke gået en aften, og set på nattehimlen, månen og stjernerne – og følt sig aldeles lille og samtidig aldeles draget.
Vandmandens tegn? Hvad betyder det for den enkelte, der er født denne dag? Hvad betyder det for dig og for os alle? Vi tager det HELT fra begyndelsen og får det HELT ned på jorden. Hvad siger DIT stjernetegn om livet, sol og regn? Tror du Uranus ved, om det bli’r kærlighed? Du er hermed inviteret på date med stjernerne.

Oplev den veloplagte TV-vært og astrolog Benjamin Lundberg, som flere måske kender fra tv-programmet “Dit Stjernetegn – med Benjamin” på DK4. Det bliver en aften, hvor du vil blive introduceret til astrologiens forunderlige univers, som du måske ikke kender, og som du dog alligevel kender så godt.

For hvem kender ikke sit eget stjernetegn? De fleste læser horoskoper i diverse blade og aviser, men ved måske ikke helt, hvad deres eget stjernetegn står for. Du ved måske heller ikke, hvordan astrologen netop kan sige noget om livets sol, regn og kærlighed for den enkelte. Nu får du svaret, denne aften i stjernernes univers.